Sidst opdateret: Nov. 2012

Skævheder skal rettes tidligt.

Her er et eksempel på et meget typisk problem i mange rideheste. Du kan læse flere eksempler på forskellige tandproblemer på gruppen Hestetandpleje på Facebook. Alle er velkomne som medlemmer af denne gruppe.

Du kan også læse mine blogs på hest-online.dk Der er flere forskellige relevante emner.

Det er vigtigt som hesteejer at forstå følgende:

Når en hest som f.eks. 10 årig aldrig har fået rettet sin tandstilling, men har gået med en lille skævhed fra den var 5 år, som er blevet værre og værre. Så vil tandpleje og det at rette skævheden være en stor ændring for hesten. Det skal gøres gradvist, men hesten skal også have ro efter tandplejen og et besøg af kiropraktor, fysie eller massør kan i mange tilfælde være en fordel. Hvis hesten får rettet skævheden som 5 års, så har det ikke sat sig i nakke, led og muskler, og hesten kan derfor hurtigt arbejde videre uden stivhed og ømhed.

Hvis en hest går med en skævhed i tænderne i mange år, så belaster det resten af kroppen. Det er ikke "kun" generende for hest og rytter under ridning. En skævhed i tænderne vil altid blive langsomt værre og værre. Dermed bliver belastningen af hestens krop også værre og værre, - hvis den så samtidig skal yde mere og går på et højere niveau vil det kunne mærkes mere i ridningen eller hesten vil pludseligt blive skadet/overbelastet i f.eks. et ben, ryggen eller nakken.

Derfor bør man altid få tjekket hestens tandstilling fra den er ung, samtidig med raspning af tandspidser.

voldsom diagonal
På disse billeder ses to heste som er meget diagonale. De har en skævhed hver sin vej. Dette har stor indvirkning på hestens tyggefunktion, kæbeled, nakke og dermed dens velvære og mulighed for at bevæge sig korrekt.diagonalt bid